|
Fra Christian Mondrup har vi modtaget følgende vejledning til indlægning af Jysk Ordbogs lydskrift på en linux-pc under redhat linux (version 6.2 og senere versioner). Andre linux-versioner, der benytter rpm-pakker vil muligvis også kunne benytte den. Alternativt kan man installere den fontserver der omtales nedenfor fra kildeteksten http://ftp.darenet.dk/mirror/ftp.x.org/contrib/fonts/Xfstt-0.9.8.tgz Den beskrevne fremgangsmåde forudsætter, at man benytter en standard linux X server (XFree86). Til linuxbrug skal man downloade pc-udgaven af skrifterne og omdøbe filen til jyskiso.zip og pakke den ud med unzip. Til behandling af True Type skrifter under X Windows skal der bruges en speciel True Type font server, der kan downloades fra et Redhat arkiv, f.eks http://mirrors.sunsite.dk/redhat-contrib/libc6/i386/xfstt-1.1-2.i386.rpm Fontserveren installerer man som root ('rpm xfstt-1.1-2.i386.rpm'). Derefter opretter man et directory /usr/share/fonts/truetype (hvis det ikke allerede findes) og kopierer de fonetiske skrifter dertil. Log på som root og udfør: 'xfstt --sync' og 'xfstt &' (starter true type serveren i baggrund). I /etc/XF86Config tilføjer man denne linie: FontPath "unix/:7101" Næste gang man logger på linux, vil man kunne se de fonetiske skrifter på Jysk Ordbogs hjemmeside. Henvendelse vedr. linux-installation kan ske til Chr. Mondrup scancmbiobase.dk |